REN har fået topkarakter af de strengeste
certificeringsordninger

For os er dokumentation vigtigt, når vi taler bæredygtighed. Ikke mindst fordi det er med til at skabe en større gennemskuelighed på et marked, hvor de fleste taler om bæredygtighed, men få gør noget ved det.

REN er et gennemtestet produkt og et af de malingsprodukter, der har flest bæredygtighedscertificeringer og tests bag sig. Malingen læner sig op ad nøje udvalgte certificeringsordninger, som repræsenterer det, vi mener, hører til blandt de strengeste. Vores certificeringer er opdelt efter en basisdokumentation og en udvidet dokumentation, der retter sig både mod generelle bæredygtighedskriterier og mod kriterier inden for emission af sundhedsskadelige stoffer.

 

AgBB og M1 er en hhv. tysk og finsk ordning – og nogle af de ordninger, der stiller de strengeste krav inden for indeklima. De indgår i vores udvidede dokumentationspakke. Testning efter disse standarder er vores garanti for, at REN er ren og uden emissioner af farlige stoffer og ikke indeholder flygtige organiske opløsningsmidler. M1 er desuden den højeste klassificering i den finske certificeringsordning og er dermed garanti for, at malingen understøtter et godt indeklima. Læs mere om AgBB og M1 på f.eks. www.eurofins.com.

Cradle2Cradle (C2C) er en global ordning, som måske er verdens strengeste certificering. Det er derfor svært at nå topkarakter inden for C2C, men REN er næsten i top med et guldniveau for REN og sølvniveau for REN med farve. C2C afspejler produktets totale bæredygtighedsprofil, og der tages stilling til renhed/sundhed, cirkulær økonomi, vedvarende energi, vandhåndtering og social fairness. Læs mere om C2C på http://www.c2ccertified.org.