Hvad er naturmaling?

Kort sagt er naturmaling en maling, der er skabt ud fra en filosofi om, at maling ikke behøver at indeholde alle mulige skadelige stoffer. Hos REN Maling er det også en filosofi, vi står inde for, og derfor kan du hos os købe naturmaling helt uden biocider, mikroplast og giftige kemikalier, der kan være skadelige for indeklimaet og miljøet.

Hos REN Maling er vores naturmaling også Cradle2Cradle-certificeret.
Det betyder, at vores maling lever op til nogle af de allerhøjeste standarder
inden for miljøsikkerhed og miljøvenlighed.

Naturmaling er det oplagte valg for dig, der gerne både vil tage hensyn til din og din families sundhed, og som samtidig vil slå et slag for miljøet. Se vores udvalg af maling lige her.

Naturmaling er det sunde valg

Sundhedsmæssigt er det et oplagt valg, eftersom naturmaling er uden skadelige stoffer. De skadelige kemikalier gør, at man normalt skal bruge meget tid på udluftning, efter at man har malet, for at komme af med den skadelige kemi – det slipper man for med naturmaling, for der er ikke noget at lufte ud! 

Desuden er REN Malings naturmaling også fri for allergifremkaldende konserveringsmidler. Med en god naturmaling er det altså slut med hovedpine, kløe og andet ubehag efter at have malet. Du slipper nemlig for alle de aktive kemiske stoffer, der forårsager lige netop dette! REN Malings malinger er AgBB- og M1-certificeret. Det er certificeringer der garanterer, at den maling du køber, ikke er skadelig for dit indeklima. Du kan læse mere om de certificeringer lige her.

Eftersom naturmaling kun har naturlige og rene ingredienser, kan du også bruge det som gravid uden at påføre skade på hverken dig selv eller dit ufødte barn. I malingen er der nemlig heller ingen tungmetaller eller fungicider. Du kan se en komplet liste over hvad vores maling er fri for lige her.

Derudover lader en god naturmaling også huset ånde. REN Maling er diffusionsåbent for husets vægge og facader og bidrager til at fugt ikke ophober sig bag malingen. REN Maling er med til at forhindre, at der samler sig en masse fugt, der kan skade både husets vægge og facader, men også være rigtig sundhedsskadeligt for dig og din familie.

Bæredygtig maling

Miljømæssigt er naturmaling også et godt valg. Malingen er nemlig helt fri for mikroplast og skadelige kemikalier, der er giftige for både vores luft og natur. Har du også et ønske om at passe på vores planet, vores miljø og vores klima, er dit valg af maling et rigtig godt sted at starte.

Med naturmaling fra REN Maling kan du vide dig sikker på, at malingen er bæredygtig. Vi har nemlig sikret os, at vores maling lever op til de høje standarder for at blive Cradle2Cradle-certificeret. Den certificering er blandt de mest anerkendte, når det kommer til social- og miljømæssig ansvarlighed.

For REN Maling er certificeringer ikke bare en markedsføringsfidus. Vi tror helt igennem på vores produkter og ønsker ikke at gå på kompromis med vores miljømæssige og sociale værdisæt. 

Derudover er vores REN Kridtehvidt maling også miljømærket med EU Blomsten. En ægte naturmaling er altså også en bæredygtig maling. Men er den svær at arbejde med? Nej, heldigvis ikke!

Naturmaling er for alle...

… både gør-det-selv-typerne og den professionelle maler. Mange siger, at det kan føles anderledes at arbejde med naturmaling, men samtidig også at det føles rart at arbejde med. Vigtigst af alt, er naturmaling ikke svær at arbejde med! Den er super let at bruge og lettilgængelig for alle, der skal i gang med et maleprojekt, og som ikke vil gøre skade på hverken miljø, mennesker eller hus. 

For at komme i gang med at male med naturmaling er det naturligvis en god ide at have styr på sit tilbehør. Den helt rigtige pensel eller malerulle kan gøre hele forskellen for et flot resultat. Hos REN Maling tilbyder vi pensler, ruller og andet tilbehør, så du kan komme godt fra start i dit maleprojekt. Se vores udvalg af tilbehør her.

Uanset om du ønsker at male med naturmaling på din facade eller indendørs, kan vi hjælpe dig til at finde det helt rigtige produkt. Du kan finde vores udvalg af maling her.

Vi mener ikke, at det skal være svært at tage det miljømæssigt mest ansvarlige valg. Det skal være nemt at vælge bæredygtig maling – både inden- og udendørs.

 

Skuespillerinde Julie Zangenberg har brugt REN Malings vægmaling 

© renmaling.dk – Hvad er naturmaling?

Det får du med REN

  • Et sundt indeklima, hvor der ikke sker emissioner af skadelige stoffer
  • Et gennemtestet og dokumenteret produkt, som er certificeret efter de mest krævende standarder
  • Et produkt uden mikroplast, som er designet efter cirkulære principper
  • Et professionelt produkt, som giver effektive arbejdsprocesser og en unik finish i både renovering og nybyg
  • Et produkt, der kan ånde, og som har den højeste diffusionsåbenhed for maling
  • Et produkt uden afgasninger, som kræver en dags udluftning for ingen lugtgener

C2C-certificering på guldniveau

Cradle2Cradle (C2C) er måske verdens strengeste certificering og afspejler produktets totale bæredygtigheds-profil. Der tages stilling til renhed/sundhed, cirkulær økonomi, vedvarende energi, vandhåndtering og social fairness.
Læs mere

Har du nogen spørgsmål? Vi sidder klar til at hjælpe dig!

56 50 30 00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få 20% rabat på din næste bestilling

Indtast dine oplysninger nedenfor og modtag en rabatkode direkte i din indbakke