Beskrivelse
Produktbeskrivelse
REN Spartelmasse er en kalkbaseret (CL-90) spartelmasse, der er velegnet til spartling af mindre overfladedefekter eller udjævning af ru overflader.
REN Spartelmasse er nem at påføre og har en god vedhæftning. Produktet er velegnet til byggeri hvor der ønskes en åben malebehandling og en bæredygtig løsning.
Produktegenskaber
REN Spartelmasse er diffusionsåben, nem at påføre og har god vedhæftningsevne. REN Spartelmasse kan anvendes såvel indendørs som udendørs og er fri for VOC og formaldehydemissioner.
Anvendelsesområde
REN Spartelmasse anvendes både indendørs og udendørs til pletspartling og reparation af mindre revner og små huller på gips, puds og beton. REN Spartelmasse kan desuden anvendes på tidligere malebehandlede overflader med fastsiddende gamle malingslag somfx. silikat– eller mat plastikmaling.
Emballage
REN Spartelmasse leveres i 10 L plastspande med tætsluttede låg.
Vejledende forbrug
Vejledende forbrug 100-120 g pr. løbende meter afhængig af underlagets beskaffenhed. Vær opmærksom på at påføring i for stor lagtykkelse kan forårsage mikro-revner.
Yderligere oplysninger
KALK A/S har igennem mange år været markedsførende med produkter der anvendes til renovering af bl.a bevaringsværdige og fredede bygninger. Produkterne kan med fordel også anvendes til nybyggeri på grund af de gode materialefysiske egenskaber:
- Stor smidighed ved brug
- Stor elasticitet og vedhæftning
- Stor trækstyrke
- God porøsitet, som giver gode isolerings-og fugtforhold.
Vi har stor erfaring i at vejlede i anvendelsen af vores produkter. Vi påtager os ikke noget rådgiveransvar – men kan henvise til en række dygtige teknikere, som findes landet over.